Beskrivelse
(*) Vi tager forbehold for evt. udsolgte stoftyper, der ikke kan skaffes hjem fra leverandøren. I de tilfælde vil syersken lave en overraskelse.
Åbent hængekøjehus
De fleste marsvin elsker at ligge i den bløde hængekøje eller nedenunder, især hvis de vokser op med det og lærer at bruge den fra de voksne.
Dette er den åbne version, som i stedet for at bagplade kun har en lægte på tværs. Dermed er bagsiden mere åben med større mulighed for at komme ud den vej også.
Størrelse:
Vores hængekøjehus fås i én størrelse som er: 36 x 27 x 24 cm. (bredde x dybde x højde)
Målene på hængekøjen er ca. 36 x 25 cm. (længde x bredde)
Selve køjen er lavet i fleece øverst og bævernylon nederst. Det er muligt at få med eller uden frynser på køjekanten.
Ud over forskellige farver/mønstre på fleecen, er der også forskellig tykkelse. Der er almindelig som er den gængse fleece der ikke fnulrer særligt. Derudover er der en tykkere udgave som ofte er blødere og fnulrer en del mere. Dette er angivet som alm. eller ekstra tyk der hvor du vælger fleece.
For at se de forskellige typer af fleece og bævernylon, se da vores farvekort.
Det, der købes her er som standard 1 stk. åbent hængekøjehus inkl. 1 køje. Selve trædelen af huset kan dog også vælges alene, uden køje.
Hvis der ikke vælges andet, et det en tilfældig standardkøje uden frynser, der følger med.
Vælges tilfældig har du ikke indflydelse på hvad mønster det er, men du vælger om det skal være med eller uden frynser. Den køje du får kan være farver, mønstre mv. fra vores farvekort, men det kan også være hvad vi har i overskud fra jul, eller andet. Ligesom det kan være farver/mønstre vi ikke har på farvekortet.
En køje med frynser og/eller hvor mønsteret selv vælges er bestillingsvare og der må påregnes en smule ventetid.
Du skal man være opmærksom på at da hængekøjehusene er håndlavet, vil de være lidt forskellig.
Træet er naturtræ og knaster vil derfor forekomme. Da husene ikke er fabrikslavet kan mindre skævheder, knaster, samt standard teksten fra træpladerne forekomme på husene. Husene er slebet men er man uheldig kan man få en splint i fingrene. Træet er som skrevet naturtræ, og splinter kan ikke 100 % undgås uanset hvad man gør.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.