Hvad er det, vi kalder "gnaverfoder"?
“Gnaverfoder” er en fællesbetegnelse for det foder, der laves og sælges som værende til flere forskellige dyrearter. Det er foder, du kan finde nede på hylden i det lokale supermarked. Det er ofte billigt i indkøb og fyldt med korn og farvestrålende dimser. Det lyder dejligt nemt og bekvemt – det at kunne handle dyrenes foder ind samtidig med de daglige indkøb til familien.
Men – der er et stort men. Det er desværre sjældent den gode kvalitet, som man ellers gerne vil sikre sine dyr. Generelt er foder beregnet på flere forskellige dyrearter det første sted, advarselsklokkerne bør begynde at ringe. Hvis man kigger på eksempelvis marsvin, kanin og hamster, er det vidt forskellige behov, de har til foder. Marsvin har behov for c-vitamin. Kaniner producerer omvendt selv c-vitamin. Hamstere skal have animalsk protein. Derudover er der forskel i hvem, der eksempelvis tåler sukker, hvem der kan fordøje korn og hvem der sorterer i maden.
Hvorfor gnaverfoder ikke er optimalt
Først og fremmest vil vi gerne understrege, at denne artikel ikke er rettet mod specifikke produkter eller producenter. Den er rettet mod det samlede marked indenfor gnaverfoder. De viste og omtalte produkter er eksempler på fodertypen.
De 5 hovedpunkter til, at gnaverfoder ikke er optimalt er:
- Bygget på korn og/eller højt indhold af kornsorter
- Beregnet på flere dyrearter - kaniner, marsvin, hamstere m.fl.
- Lavt fiberindhold
- Lavt proteinindhold og højt fedtindhold
- Utilstrækkeligt c-vitaminindhold
Marsvin er som udgangspunkt ikke bygget til at kunne fordøje korn. I valset forstand samt behandlet som ingrediens i eksempelvis pillefoder kan det fordøjes, men problemet opstår ved de hele korn, som ofte er hovedingrediens i det billigere foder. De efterlades ofte i skålen, hvilket egentlig er det bedste. Spiser dyrene dem, fungerer de som fyldstof, der tager plads fra den bedre ernæring.
Tager vi eksempelvis fodertyperne vist på billedet, er hovedingredienserne hhv. “Grønpiller, hvede, byg, havre”, “Majs, johannesbrød, byg, havre”, “Vegetabilske biprodukter og korn”.
Marsvins fordøjelse har ligesom alle andre dyrearter til gengæld brug for fibre. Hvis fiberindholdet fremgår, er det ofte ligesom protein lavt. Til gengæld er fedtindholdet højt, hvilket afhængig af den komplette fodring kan sætte sig mere end, hvad godt er. En fedtprocent på omkring 3,5 % er mest optimal, mens fibre og protein meget gerne må ligge på min. 15 %.

Hvad skal man så fodre med?
Mange vil jo naturligvis mene, vi som forhandler af foder til marsvin er farvede på dette punkt. Herunder vil vi da også anbefale flere fodertyper, som vi selv forhandler, men dette sker nu udelukkende fordi, vi forhandler foder, vi selv kan stå inde for og selv fodrer eller ville fodre med.
Fælles for produkterne er, at de modsvarer kritikpunkterne nævnt tidligere ved gnaverfoder. Det er foder, der enten er kornfrit, eller som kun har korn som ingrediens. Altså ingen hele korn der skal fordøjes af dyrene. Det er foder, specifikt beregnet på den enkelte dyreart og dermed imødekommer dennes behov. Fiberindholdet er højt, ligesom fedtindholdet er i den lave ende. Desuden er c-vitaminindholdet på min. 500 mg./kg., som er tilstrækkeligt for et gennemsnitsmarsvins indtag.
Har du brug for rådgivning?
Med mange års erfaring i bagagen hjælper vi mere end gerne med vejledning og rådgivning. Ingen dyr er ens, og derfor skal de ofte også fodres på vidt forskellige måder. Der er endda forskel på, hvad dyrene herhjemme foretrækker. Nogle tåler ikke korn, mens andre kan spise hvad som helst. Nogle helt andre skal have mere fedt, hvor nogle bliver hurtigt fede.
Har du en specifik problemstilling eller skal bruge vejledning i forhold til, hvilket foder du skal vælge, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Du kan altid sende en mail til kundeservice@foderhulen.dk